Mord. Det er det, de alle har til fælles. Tre børn, der ikke kender hinanden, bliver bragt sammen af tilsyneladende umotiverede og ekstreme voldshandlinger. Som forældreløse bliver de optaget på Evensong, en kostskole for følelsesmæssigt traumatiserede børn i et fjerntliggende naturområde i Maine. Retsmediciner Maura Isles har allerede en tilknytning til skolen – Julian 'Rat' Perkins, den 16-årige dreng, hun mødte under en tidligere sag, bor der nu. Men hun har en mistanke om, at Evensongs grundlæggere måske bruger skolen til at fremme deres egen dagsorden. Og hendes bekymring vokser, da kriminalassistent Jane Rizzoli bliver sat til at efterforske endnu et mordforsøg på en af skolens forældreløse elever. Det går snart op for både Jane og Maura, at de låste porte og den omkransende skov ikke er nok til at holde den lurende trussel ude. Da tre blodplettede dukker af kviste bliver fundet hængende fra et træ, spekulerer de på, om truslen kommer udefra … eller fra selve skolen.